10 Volvoer til fragtfirma
Poul Erik Larsen, Ringsted Fragtservice, har netop fået leveret 10 nye Volvo lastbiler i FL- og FM-serien.
Bilerne er alle udstyret med moderne teknik inden for navigation og flådestyring, så alle bilernes position kan følges løbende fra kørselsdisponenternes skrivebord.
Titan Lastvogne A/S i Ringsted har stået for leverancen af de nye lastvognschassiser, mens de er bygget op hos Lavmand´s Last og Karosseri, Ringsted.
Bilerne skal distribuere varer på hele Sjælland, og med den nye leverance råder Ringsted Fragtservice over 40 biler.[add:17]