23948sdkhjf

HTS vil afskaffe Østloven

De østeuropæiske arbejdere bør have fri adgang til det danske arbejdsmarked.

Det mener HTS Arbejdsgiverforeningen inden for transportområdet, som frygter at manglen på arbejdskraft vil betyde tab af indtjening for transport-virksomhederne og problemer med at få transporteret gods for det øvrige erhvervsliv.

»Næsten 20 procent af transportfirmaerne har oplevet at måtte sige nej til opgaver, fordi de ikke kunne skaffe den fornødne arbejdskraft. Manglen på arbejdskraft rammer på den måde både transportvirksomhederne, som taber penge, og deres kunder, der ikke kan få transporteret deres gods,« siger afdelingschef André Rouvillain fra HTS Arbejdsgiverforeningen, som mener, at Østaftalen bør afskaffes.

I strid med et åbent marked

André Rouvillain mener, at aftalen er i strid med hensigterne om det åbne, europæiske marked, fordi den forhindrer borgere fra de nye EU-lande i at sælge deres arbejdskraft, hvor de vil.

»På den måde er Østaftalen medvirkende til at reducere folk fra de nye EU-lande til 2. rangs borgere i det, der skulle være et fællesskab. Borgere fra østlandene bør have samme ret til at tilbyde deres arbejdskraft som borgere fra de gamle medlemslande,« siger André Rouvillain.

Tilhænger af den danske model

Han afviser, at det handler om at skaffe billig østeuropæisk arbejdskraft til dansk erhvervsliv:

»Vi er tilhængere af den danske model og arbejder [add:15]for at sikre, at alle, der arbejder her i landet, får en ordentlig løn. Vi har for eksempel for nylig fået slået fast, at vognmænd inden for både gods- og passagertransport skal følge bestemmelserne i de landsdækkende, kollektive overenskomster på transportområdet. Det gælder uanset, om de beskæftiger dansk eller udenlandsk arbejdskraft,« siger André Rouvillain.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125