Minister besøgte DTL
DTL havde i går forgårs besøg af transport- og energiminister Flemming Hansen, der fik en orientering om de problemer, som transporterhvervet står overfor.
Drøftelserne på mødet var specielt koncentreret om erhvervets rammevilkår og om erhvervet som et nødvendigt erhvervspolitisk indsatsområde, oplyser DTL.
Blandt de emner, der blev drøftet, var trafiksikkerhed, Transportens Tænketank, køre- og hviletidssanktioner, bremseprojektet, modulvogntog, udenlandske chauffører, partikelfiltre og miljøzoner, storvognskontroller og særtransport-bekendtgørelsen, skattefri rejsegodtgørelse og kombiterminaler.
Fra DTL deltog formand Anker M. Jensen, adm. direktør Erik Østergaard og vicedirektør Morten Lindbo.