23948sdkhjf

Ny topchef for KK og EKV Transport

Søren Møller Sørensen tiltræder pr. 1. februar som adm. direktør for både KK Transport A/S og EKV Transport A/S.

Søren Møller Sørensen er 52 år og har en bred brancheerfaring fra stillinger som koncern distributionschef i ECCOLET SKO A/S, områdedirektør for A POST Århus & Kolding, business consultant i Cap Gemini Ernst & Young samt senest fra sin stilling som key account manager hos Schenker A/S i Kolding med ansvar for en række store internationale kunder.

Privat bor Søren Møller Sørensen i Vejle, er gift og har 2 børn.

Michael Christensen fratræder

EKV Transport oplyser, at Michael Christensen, der har varetaget jobbet som adm. direktør for EKV transport siden februar 2003, har ønsket nye udfordringer og fratræder derfor sin stilling som adm. direktør den 1. februar, men vil fortsat være beskæftiget i virksomheden frem til ultimo marts 2006.

Vanskeligt år

Både KK transport og EKV transport har oplevet et særdeles vanskeligt 2005. På den baggrund er det i EKV besluttet at gå ud af tabsgivende aktiviteter, hvilket medfører en betragtelig aktivitets-reduktion.

Samtidig er det besluttet at styrke det nationale koncept, ved på sigt at samle aktiviteterne i de to selskaber under én fælles ledelse, hvilket bliver en af Søren Møller Sørensens primære arbejdsopgaver i 2006.

Direktionen i KK transport A/S vil fremover bestå af adm. direktør Søren Møller Sørensen og Peter Kristensen, der med titel af driftsdirektør fortsat vil koncentrere sig om kunder og den operationelle distribution med reference til Søren Møller Sørensen. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078