23948sdkhjf

Samarbejde mod højresvingsulykker

Fagforbundet 3F Transport, Logistik & Byg, Århus, og Østjyllands Vognmandsforening har indledt et samarbejde med Trafiksikkerhedsudvalget i Århus Amt om at udføre en samlet forebyggende indsats mod trafikulykker mellem børn og tunge køretøjer, oplyser DTL Region Midt/Nord.

Det er to konkrete hændelser i trafikken, som er anledning til initiativet.

I december sidste år mistede en 14-årig dreng livet i en trafikulykke med en højredrejende lastbil i Randers og i det andet tilfælde reddede tre 10-årige drenge lige netop livet i en tilsvarende situation med en højredrejende lastbil.

Vi vil gøre alt

»Ingen chauffører kører ud på vejene for med forsæt at gøre andre trafikanter fortræd,« siger formand for Østjyllands Vognmandsforening, Jørgen Buhl. »Men når der sker en ulykke, er der begået skæbnesvangre fejl i trafikken.

I Vognmandsforeningen vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt for at forhindre, at der sker lignende ulykker,«, siger Jørgen Buhl.

Samarbejdet mellem Vognmænd, Fagforbund 3F og Århus Amt ventes til foråret at resultere i en stor undervisnings-kampagne rettet mod de yngste skoleelever i Århus Amt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063