Lastbil i klemme
En lastbil kom mandag til at sidde fast under en bro på Åstrupvej i Hjørring. Broen er 3,6 meter høj, men lastbilen viste sig altså at være en anelse højere.
Lastbilen blev stærkt beskadiget, og det tog knap en time at trække køretøjet fri ved Falcks hjælp, skriver Nordjyske.
Chaufføren, der havde fejlvurderet frihøjden, kom ikke noget til ved sammenstødet.