Færre højresvingsulykker
Antallet af ulykker mellem højresvingende lastbiler og cyklister er i perioden 1. oktober 2004 til 1. oktober 2005 faldet til 32 i forhold til den tilsvarende periode året før, hvor tallet var 47 ulykker.
Det oplyser trafikministeriet, og tallene får denne kommentar med på vejen af trafikminister Flemming Hansen:
"Reduktionen er sammenfaldende med indførelsen af det ekstra cyklistspejl 1. oktober 2004. Statistisk set kan vi dog ikke udtale os om, hvorvidt det netop er cyklistspejlene, der har haft den ønskede effekt.
Derfor er der fortsat god grund til at arbejde videre med at dybdeanalysere denne type ulykker, som jeg har bedt Havarikommissionen for Vejtrafikulykker om at gøre. Formålet med arbejdet er at finde den rigtige løsning, så vi kan få færre dræbte og endnu færre personskader". [add:8]
Transport- og energiministeren fremhæver, at mange med interesse i transportbranchen har bidraget aktivt og samarbejdet på tværs for at hindre denne slags ulykker. Han er ikke i tvivl om, at det har medvirket til det positive resultat.
[add:3]