Let asfalttrailer
Lastas Kel- Berg A/S har netop præsenteret en ny model fra 2006-programmet.
Det drejer sig om en isoleret, kantet letvægtstrailer, der er specielt beregnet til asfalt. Køretøjets totale egenvægt inkl. presenning er 5.840 kg.
Kassen er en halvrund alutipkasse, som er understøttet med to kraftige alu-vanger, der ligger på chassiset. Beslagene er galvaniseret.
Der er moneret tophængt bagklap, hvor tophængslerne er flyttet ca. 180 mm for at give 10 % mere åbning ved aflæsning.
Isoleringen består af 800 mm Rockwool bats hele vejen rundt, beklædt med blanke aluplader. Traileren leveres med rullepresenning.
Traileren er opbygget med tre stk. 9 tons SAF aksler med intradisc, skivebremser og alufælge. Der er monteret liftaksel på første aksel med autodrop og Hyva tipcylinder med kort topskjold.
[add:4]