Tre busser i harmonika-sammenstød
Et motorhavari på en bus fra Malmø's Lokaltrafik, fik alvorlige konsekvenser, da to andre busser kørte op i den.
Bussen, der kørte på den indre ringvej i Malmø, fik havari på turboen, som gav en voldsom røgudvikling og deraf dårlig sigtbarhed for chaufføren, skriver TT.
To efterfølgende busser kørte derefter ind i den havarerede bus med høj fart, og chaufføren i den bageste bus måtte klippes fri af redningsfolk.
Alle tre chauffører måtte køres på hospitalet - den ene alvorligt kvæstet. Der var ingen passagerer i nogen af de tre busser, da de alle var på vej til dagens rutestart.