Stigende Volvo-salg
Volvo Lastvogne leverede på verdensplan 7.560 lastvogne i januar svarende til en stigning på 31 procent i forhold til samme periode sidste år. Det oplyser Volvo Lastvogne Danmark A/S.
Den store efterspørgsel efter tunge lastvogne er især mærkbar på det amerikanske marked, hvor salget steg med 71 procent til 2.487 stk. (mod 1.458 i samme periode i 2004).
Den positive tendens fra udgangen af 2004 er fortsat igennem den første måned af 2005. Salget i Europa steg med 12 procent til 2.961 lastvogne (2.638 i januar 2004).
Sammenlignet med den tilsvarende periode i 2004 er salget steget 12 procent i Sydamerika og 46 procent i Asien inklusive Mellemøsten.