Ambulancer og lastbiler kørte sammen
Den sønderjyske motorvej var i går morges og formiddag spærret på grund af et større trafikuheld, der involverede to lastbiler og to ambulancer.
De to lastbiler skred ud i det glatte føre på motorvejen nord for Aabenraa. En ambulance og en lægeambulance kørte derpå ind i dem, oplyser DR.
Chaufførerne samt en patient og en læge fra ambulancerne måtte køres på sygehuset, ligesom brandvæsenet blev tilkaldt, da der var sivet meget diesel ud fra lastbilerne.