EU skal drøfte køre-hviletid
Medlemmerne af Europa-Parlamentets transportudvalg skal på deres møde i dag og i morgen drøfte og vedtage deres ændringsforslag til forslaget om køre- og hviletid, oplyser DTL.
DTL skriver på hjemmesiden, at man gennem ihærdigt lobbyarbejde udført sammen med IRU - den europæiske organisation for vejtransportorganisationer - har sikret, at der på mødet ligger en række forslag, der vil forbedre fleksibiliteten, gøre reglerne mere simple og dermed nemmere at overholde samt fremme muligheden for kontrol.