Renaults danske direktør fratræder
Den administrerende direktør for Renault Trucks Danmark A/S, Stig Jaltved, er fratrådt sin stilling med omgående virkning.
Ifølge Renault Trucks Danmark har Stig Jaltved “søgt nye udfordringer uden for branchen”.
Indtil en ny administrerende direktør er fundet, vil den daglige ledelse blive varetaget af det øvrige ledelsesteam, der består af Per Hansen, Frede Larsen, Henrik Tarris og Christian Devantier.
38-årige Stig Jaltved tiltrådte som øverste chef for Renault Trucks Danmark A/S 1. september 2003. Han kom fra en stilling som salgschef hos firmaet Akzo Nobel i Fredensborg. Her arbejdede han i tre år, og forinden var han salgschef hos Iveco North Europe.
1. marts 2004 blev Stig Jaltved øverste chef for Renaults Trucks aktiviteter i alle tre skandinaviske lande.