23948sdkhjf

Transamerica Leasing er solgt

Transamerica Trailer Leasing, der er den næststørste udlejer af trailere i Europa, er blevet solgt.

Køber er en af verdens største investerings-banker, Goldman Sachs med hovedsæde i Wall Street, USA.

Transamerica Trailer Leasing har hovedkontor i London og er desuden repræsenteret med selskaber i Danmark, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien og Polen. I alt råder divisionen over 20.000 udlejnings-trailere.

Per Schmeltz, Regional Vice President og chef for Transamerica Trailer Leasing i Danmark og Sverige, siger til Lastbil Magasinet, at handelen først skal godkendes af EU’s konkurrence-myndigheder.

Per Schmeltz har endnu ikke modtaget detaljer om handelen, men han synes det lyder positivt.

»Jeg går ud fra, at en investeringsbank er indstillet på at investere,« siger han.

Transamerica Trailer Leasing har siden 1999 været ejet af den hollandske forsikrings-koncern, Aegon N.V.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062