23948sdkhjf

Åbent brev til 3F

Redaktionen har modtaget endnu et indlæg til debatten om arbejdstidsdirektivet:

"Hvis direktivets grundlag er sikkerhed, og det er så farligt at køre disse dræbermaskiner, som beskæftigelsesministeren udtrykker det, må man jo konstatere, at dette ikke mere kan være et lavtlønsområde.

Med det ansvar, som følger med, er det tid til at se på lønnen her, den skal væsentligt op, og det må være 3F som fagforening, som tager fat på denne opgave, men det kan ikke vente til de næste overenskomst-forhandlinger, det skal være ved direktivets ikrafttrædelse. Dette vil også kompensere for det løntab, som chaufførerne får ved vedtagelse af direktivet. 

Med hensyn til den oplysningspligt, som ligger i direktivet (og som i øvrigt er dybt krænkende), hvordan vil 3F da sikre, at chaufføren ikke bliver krænket på privatlivets fred, når nu arbejdsgiveren beder om indberetningen? 

3F skrev, at der ikke ville være nogen, der ville blive ramt, hvis bare de fulgte køre-hviletidsbestemmelserne. Det kunne være interessant at få uddybet nærmere, for hvis du følger køre-hviletidsbestemmelserne, må du

køre

90 timer over 2 uger, men ved direktivets ikrafttrædelse må du nu kun

arbejde

i 96 timer over 2 uger i gennemsnit. Som vi ser det, vil det ikke være muligt fuldt at udnytte de 90 køretimer mere.

Det står os meget uklart, om 3F ikke ved, hvad en chaufførs arbejdsdag består af. De fleste chauffører kører ikke meget mere end 6-8 timer på en dag, men arbejder 10-12 timer i alt. Chaufførjobbet består altså af andet end at køre lastbil.

Når nu 3F støtter dette direktiv, hvor sikkerheden er i højsædet, kunne vi godt tænke os at få uddybet, hvori sikkerheden består. 

For hvis det er friske chauffører, I vil have, så gør dog som i CH, ingen lastbiler på vejene mellem kl. 22.00 og 06.00, det ville give chaufføren en naturlig døgnrytme samt rette op på disse skæve arbejdstider, som er så skadeligt for chaufførens helbred.

Det skaber 5.000 nye arbejdspladser, siger fagforeningsfolk og politikere!

Mener 3F, at 5.000 nye chauffører på vejen ville gavne sikkerheden, vil I som fagforening gå ned i løn for at få nogle flere ansatte i 3F? Eller man kunne jo også bruge al den overskydende løn til at sænke kontingentet for Jeres nuværende medlemmer.

Ved sammenlægningen af fagforeningerne så vi også en masse folk klæbe sig til taburetterne, hvilket er fuldt forståeligt, vil vil jo alle gerne bevare vores arbejdsplads og levebrød. Så hvis alle fagligt ansatte gik 20 procent ned i arbejdstid uden lønkompensation, vil det give flere i arbejde og højere service for os på den anden side af skranken (men det er jo nok ikke en god idé, vel!). 

Men det forudsætter jo, at 3F anerkender, at vi her har et problem, og at de faktisk har medlemmer, der bliver ramt af dette direktiv.

Det kunne jo være interessant, om vi kunne finde ud af en drøftelse omkring nogle af de emner, vi her har fremført.

Med venlig hilsen

På vegne af

Dtf48 & I/A gruppen

Johannes Mortensen

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063