23948sdkhjf

Nyt stållager skal betjene hele Danmark

LMG Lemvigh-Müller har netop indledt opførelsen af et stort, moderne stållager på Ullsvej i Køge. Det nye lager skal afløse LMG's stållager i Sydhavnen i København.

Lageret forventes driftsklart i juni næste år, og det bliver arbejdsplads for ca. 60 medarbejdere. Sammen med virksomhedens lager i Randers skal det nye lager betjene hele Danmark.

Første spadestik er netop taget, og allerede om et halvt år forventes byggeriet af de 10 meter høje lagerhaller at være klar til indflytning.

Fuldautomatisk

»Derefter begynder vi at installere lagersystemet i huset, og det bliver et fuldautomatisk lager, hvor stålpladerne bliver håndteret af kraner, som selv kan skille pladerne ad ved hjælp af magnetisme og vacuum,« fortæller logistikchef Frank Wolf-Jürgensen, der er projektleder på det nye byggeri.

Hvert eneste pluk fra pladelageret bliver automatisk og uden manuel håndtering ved hjælp af en ny teknik, der er udviklet specielt til LMG.

En anden nyhed er, at emballeringen af produkterne kommer til at foregå fuldautomatisk.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.071