Fhv. storvognmand i nyt job
Ole Skovlund er blevet ansat som ny udviklings-direktør hos Padborg Udviklingscenter.
Her afløser han Ole Stentoft, som i efteråret fik andet job.
Ole Skovlund, 54 år, var sammen med Finn Sørensen, manden bag det store transportfirma HST Padborg A/S og SST Padborg ApS. Firmaerne blev i 1999 solgt til Andreas Andresen A/S. Ole Skovlund var i flere år medlem af bestyrelsen i FDE/ITD.
Han tiltræder i det nye job 1. marts og er ansat indtil udgangen af 2006, oplyser Jydske Vestkysten.