Rekordår for Krone
Med en ny rekordomsætning på 735 millioner Euro i 2004 har Bernhard Krone haft det hidtil bedste år, siden virksomheden blev stiftet for næsten 100 år siden.
Omsætningen var dermed 36 pct. højere end sidste år.
Krone-gruppen producerer ud over trailere og anhængere også landbrugsmaskiner.
Trailer-gruppen øgede sin omsætning med intet mindre end 57 pct. til 522 millioner Euro, og det skyldes bl.a. en stærk vækst i salget til Frankrig og Tyrkiet, mens der også var stigning i salget til bl.a. Polen, Tjekkiet og Rumænien.
Ifølge Krone er virksomheden nu nr. 1 i Tyskland på gardintrailere, mens det i Tyskland ikke gik helt så godt for køletrailerne, som produceres i Hvam ved Viborg.
Her gik det tyske marked tilbage, men til gengæld var der stærk vækst på salget af køletrailere til Skandinavien og de baltiske lande.