Kritik af vejskat-kontroller
Tyske vognmænd er overbeviste om, at en stor del af lastbiltrafikken på de tyske motorveje smyger sig udenom vejskatten, men dette tilbageviser det tyske trafikministerium og BAG, der står for at indkassere vejskatten.
BAG oplyser, at der i januar blev kontrolleret i alt 1,4 millioner lastbiler, og ud af dem havde tre procent ikke betalt. Desuden planægger BAG i den kommende tid at udvide kontrollen til også at omfatte vognmandsforretninger i Tyskland. BAG står derfor uforstående over for kritikken.