Carlsvognen brudt sammen
Motoren på den meget omtalte Carlsvogn, der i det skjulte filmer uopmærksomme lastbilchauffører, er brudt sammen.
»Det ser ud til, at den skal have en ny motor. Så den står stille i øjeblikket, men det er kun et spørgsmål om tid, før den kommer ud at køre igen, « fortæller fungerende leder af Rigspolitiets Tungvognssektion, vicepolitikommissær Michael Balvits.
På grund af den nedbrudte motor var Carlsvognen derfor ikke med ved en omfattende kontrol af især sovebusser, som Tungvognssektionen gennemførte ved den dansk-tyske landegrænse i weekenden.