30 dage for busvold
En 33-årig somalisk mand blev ved byretten i Århus onsdag idømt 30 dages fængsel for vold mod en chauffør på rutebil 113 mellem Århus og Silkeborg, skriver Århus Stiftstidende.
Episoden fandt sted 18. oktober sidste år, hvor den 33-årige mand og hans to år yngre søster røg i klammeri med chaufføren, der ikke ville sætte dem af, fordi det ikke er muligt ifølge ruteplanen.
Buschaufføren måtte efter episoden på skadestuen med et flækket øjenbryn. Den dømtes søster blev frikendt.