Stop 39 udvider igen
Et nyt erhvervsbyggeri er netop blevet indviet ved transportcenteret Stop 39 ved motorvejen i Slagelse.
Byggeriet med navnet Erhvervspark Stop 39 omfatter i alt 6.000 kvm til erhvervsformål fordelt på tre enheder på hver 2000 kvm.
Hver enhed er udstyret med to sluser og dertil hørende læssebroer, 40 kvm velfærdslokaler og kontor samt lager, der lever op til de nye krav om 8 meters frihøjde.
Ventilvirksomheden FlowCon har allerede taget Erhvervspark Stop 39’s faciliteter i brug med både domicil og lager, oplyser Tage Beck, direktør for Erhvervs- og Transportcenter Stop 39.