Statsministeren fjernet fra motorvej
Politiet har fjernet en stor sættevogn, der var parkeret på en mark ved motorvejsafkørslen til Nykøbing Falster, fordi den distraherede trafikanterne på motorvejen, oplyser DR.
Sættevognen var prydet med et kæmpemæssigt portræt af statsminister Anders Fogh Rasmussen, men det er i strid med reglerne, som siger, at valgplakater ikke må kunne ses fra motorvejen.
Formanden for den lokale Venstre-forening på Falster beklager fejlen.
I følge redaktionens oplysninger findes der dog stadig valgplakater, der er synlige fra motorvejen - som denne ved afkørsel 54 ved Vissenbjerg på Fyn, som vi kørte forbi i forgårs.