Få tjekket spejlet
Scania inviterer alle lastbilchauffører til at få kontrolleret, om cyklistspejlet sidder korrekt. Hos alle fabrikantens danske forhandlere er der etableret spejlbaner, hvor man kvit og frit kan komme forbi og få de forskellige sidespejle er indstillet, som de skal.
Det er ikke mindst i lyset af de seneste måneders skuffende mange dødsulykker i højresving, at Scania har taget initiativet. Siden 1. oktober er fem cyklister herhjemme blevet dræbt i den type ulykker, og det er for mange.
Tilbuddet om et gratis tjek gælder indtil udgangen af februar og omfatter alle lastbiler uanset mærke. Det er en del af en kampagne for bedre trafiksikkerhed, som den svenske producent netop har skudt i gang.