Sønderjyder tror nu på motorvej
Fremtrædende sønderjyske politikere mener, at en ny motorvej til Sønderborg på Als nu er så godt som sikker.
De positive meldinger fra de sønderjyske politikere kommer efter trafikminister Flemming Hansen mandag meddelte, at trafikministeriet overtager motorvejs-projektet mellem den jyske motorvej og Sønderborg-området fra Sønderjyllands amt.
»Jeg ser frem til, at vi kan indgå en aftale med amtet om, at staten overtager dette meget spændende projekt. Jeg er sikker på, at borgere og erhvervsliv i det sønderjyske vil opleve et markant trafikalt løft med denne motorvejsforbindelse mellem den jyske motorvej og Sønderborg-området.
Privat-offentligt
Amtet har forberedt projektet som et såkaldt OPP-projekt, dvs. et Offentligt-Privat-Partnerskab, hvor en privat entreprenør anlægger og driver vejen for den anlæggende, offentlige myndighed mod en nærmere fastlagt løbende betaling.
Der er foretaget en detaljeret projektering af projektet og amtet drøfter i øjeblikket håndteringen af et naturbeskyttelsesområde, som berøres af projektet, med Miljøministeriet.