Overfald på chauffør
Politiet har opgivet at få en 46-årig mand varetægtsfængslet for vold mod en buschauffør søndag aften i Århus.
Den formodede straf for at tage kvælertag på en kørende buschauffør, har politiets jurister nemlig vurderet til mindre end de to måneders fængsel, skriver Århus Stiftstidende.
Under busturen henvendte manden sig til chaufføren. Til politiet har chaufføren senere forklaret, at voldsmanden sagde noget uforståeligt.
Umiddelbart efter tog den 46-årige kvælertag på buschaufføren og klemte til, mens han sad bag rattet, og bussen kørte med en fart af cirka 60 kilometer i timen.
Det lykkedes chaufføren at standse bussen og trykke på alarmknappen. Politiet nåede frem tids nok til at kunne anholde voldsmanden