Lastbilsalget stiger fortsat
Lastbilsalget fortsætter med at stige sammenlignet med sidste år.
De nyeste tal fra De Danske Bilimportører viser, at der i november i år blev registreret 328 nye lastbiler over 15 ton. Det er en fremgang på 54 i forhold til samme periode året før.
Scania ligger ligesom i oktober måned på førstepladsen med 91 registreringer i november mod Volvos 88. På tredjepladsen kommer MAN med 74, og herefter følger Mercedes-Benz med 33, DAF med 25, Iveco med 13 og Renault med 4.
I hele perioden fra januar til og med november i år er Volvo imidlertid nummer ét med i alt 1107 nyregistreringer mod Scanias 996. MAN er nummer tre med 643 registreringer.
I år er der indtil 1. december i alt registreret 3.729 lastbiler over 15 ton, mod 3.384 i samme periode i fjor.