Debatindlæg om vindmølletransporter
En læser, Ingolf Jensen, Kolding har sendt dette debatindlæg som en kommentar til artiklen ”Vindmølletransporter bryder loven”, der blev bragt her på siden i fredags:
”I forbindelse med beretningen om specialtransporter ad A9 3. december og gener i forbindelse hermed, vil jeg slå til lyd for, specialtransporter generelt kun tillades afviklet uden for det tidsrum, hvor der erfaringsmæssigt er tæt trafik, f.eks. ikke mellem 7 og 9 samt ikke mellem 15 og 17.
Ikke blot på landeveje, men også på strækninger med stor trafikbelastning; det være sig fx. motorvejsstrækningerne mellem Trekantområdet-Århus v.v. og mellem Trekantområdet-Odense v.v. m.fl., hvor specialtransporter medfører lange rækker af køretøjer i to rækker, ofte med farlige reaktioner fra bilisterne til følge.
Mange kørende trækker ud til overhaling af specialtransporterne, selvom sikkerhedsafstand ikke kan overholdes. Tæt kørsel "så at sige kofanger mod kofanger" øger risiko for stress og ulykker.”
Med venlig hilsen
Ingolf Jensen
Friggasvej 46
6000 Kolding