Busfirma til salg
Et vognmandsfirma med to busser og to taxier er til salg. Det drejer sig om Svaneholm’s Taxi og Busser i Vissenbjerg, som Mie og Aksel Svaneholm har drevet i 31 år.
Aksel Svaneholm oplyser til Fyens Stiftstidende, at årsagen til salget er, at hans kone er syg, og at han selv er blevet 68 år. Han tilføjer dog, at han er villig til at hjælpe en ny ejer i en overgangsperiode.