Klokkeklar melding: Vejskatten kommer
Det ligger nu endegyldigt fast, at den tyske motorvejskat træder i kraft den 1. januar 2005.
Det var både forbundsregering og opposition enige om efter et møde i Forbundsdagens trafikudvalg i går, hvor det blev udelukket, at vejskatten ville blive udskudt endnu engang, oplyser Ritzau.
Efter omfattende testkørsler mener både selskabet bag systemet, Toll Collect, og trafikminister Manfred Stolpe, at den egentlig driftstilladelse vil blive udstedt i midten af december.