23948sdkhjf

Farvel til kendt SiD-mand

Forretningsfører i SiD’s Transport- og Servicegruppe, Poul Aagaard fratræder onsdag den 24. november efter knap 30 år som lønnet tillidsmand i SiD.

Han blev første gang valgt som tillidsmand i 1969 i Roskilde Omnibusselskab, og i 1975 blev han formand for chaufførerne i Roskilde amt under Chaufførernes Forbund i Danmark.

Da forbundet blev lagt sammen med SiD i 1978 blev Poul Aagaard formand for chaufførerne i Ringsted-Roskilde afdelingen.

Reception onsdag

Siden 1982 har han været forretningsfører i SiD’s Transportgruppe samt medlem af SiD’s hovedbestyrelse.

Poul Aagaard har i mange år forhandlet chauffør-overenskomst med arbejdsgiverne. Han har også i en lang periode været formand for Transporterhvervets Uddannelsesråd.

Poul Aagaard afløses som forretningsfører af Jørgen Aarestrup Jensen, der ligesom Aagaard har været formand for chaufførerne i Ringsted-Roskilde.

Der er reception på onsdag mellem klokken 10 og 12 i SiD’s forbundshus i København.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079