Biler fra samme firma kørte sammen
Et sammenstød, hvor to lastbiler fra samme firma er involveret, hører til sjældenhederne, men det var ikke desto mindre, hvad der skete fredag eftermiddag i Sønderjylland.
Uheldet skete, da en bilist i en personbil pludselig bremsede op ud for slagteriet i Seggelund, så en bagvedkørende lastbilchauffør måtte bremse hårdt op. Det førte igen til, at en anden lastbil fra samme firma kørte op bag i den forankørende lastbil.
Politiet i Haderslev oplyser, ifølge Jydske Vestkysten, at der kun skete materielle skader ved uheldet.