Dansk Affald fyret
Dansk Affald, der tidligere har mistet kontrakter om afhentning af affald i Bramming, Helle og Holsted kommuner, er nu også blevet fyret af Ribe Kommune, oplyser Radio Syd.
Dermed ser en millionaftale om afhentning af affald fra 70.000 indbyggere i seks kommuner i Ribe Amt ud til at smuldre fuldstændig for Dansk Affald, der overtog renovationen den 1. maj i år.
Borgerne har været meget utilfredse med afhentningen af affald, der enten var uregelmæssig, og i nogen tilfælde blev der slet ikke hentet affald.