Konference om Femern Bælt
I dag holdes en konference om Femern Bælt forbindelsen. Konferencen holdes så tæt på Femern Bælt som muligt, nemlig i Rødby på Lolland.
Konferencen er arrangeret af trafikministeriet, økonomi- og erhvervsministeriet og Femern Bælt Forum. De to ministeriers topfigurer, Flemming Hansen og Bendt Bendtsen kommer med indlæg på konferencen, der desuden byder på indlæg fra blandt andre direktør Leo Larsen, Sund og Bælt Holding A/S, formand for Femern Bælt Forum, Nils Wilhjelm og direktør Stephan Mückler, Sydsvenska Industri- och Handelskammaren.
Konferencen foregår fra klokken 9.30 til 14.15 i Multihallen, Lalandia Centeret 1, Rødby.