1000 chauffører på kursus
Busselskabet Connex sender nu 1000 af deres ansatte på kursus i at håndtere konflikter, oplyser selskabet.
Baggrunden er, at buschauffører bruger mere og mere af deres tid på at løse konflikter med sure passagerer, og det betyder øget sygefravær.
En vigtig del af kurserne er rollespil, hvor chaufførerne lærer, at de ikke skal tage eventuelle konflikter personligt.
Samtidig med kurserne indfører Connex, at alle hændelser skal indberettes af chaufførerne og anmeldes til politiet, hvis der er tale om et overfald.