Endnu en chauffør med sprit i blodet
Endnu en lastbilchauffør er blevet taget af det svenske politi for spirituskørsel. I går skrev vi om fire chauffører, der var blevet stoppet ved Trelleborg-færgen, og nu har politiet fået bid igen, idet en 46-årig tysk eksportchauffør blev stoppet ved færgelejet med en promille på 1,6, skriver Trailer.se.
I den kommende tid vil politiet derfor intensivere kontrollen i de svenske færge-havne.
På E22 i Blekinge tørnede en eksportchauffør i weekenden ind i et autoværn, hvilket medførte stort trafikaos.
Senere viste en blodprøve, at chaufføren havde en promille på 0,6.
Promillegrænsen i Sverige er 0,2.