Stjålet sættevogn fundet
En stjålet sættevogn med cigaretter, spiritus og slik for flere millioner kroner er blevet fundet, før tyvene nåede at tømme den.
Ukendte tyve stjal natten til i går sættevognen fra Kalundborg Havn. Den rummede 36 paller kioskvarer, og politiet fandt i går sættevognen ved Høng. Tyvene havde tilsyneladende ikke nået at fjerne nogle af varerne, oplyser DR Regionalen.
Politiet leder stadig efter gerningsmændene.