23948sdkhjf

Små lastvogne i aluminium

Spørring Karrosserifabrik nord for Århus vil nu bruge aluminium ved opbygninger på varevogne og små lastvogne til op omkring 8 tons.

»Ladbunden bliver stadig vandfast finér eller plywood, men den kan nu lægges på profiler i aluminium, og samme materiale går igen i resten af opbygningen, hvor der bl.a. bruges helt nyudviklede letvægts-komponenter fra VBG,« siger indehaveren af Spørring Karosserifabrik, Jakob Jensen.

”I forvejen har vi samarbejdet med VBG omkring træk-anordninger til tunge køretøjer, men de har også produktserien Armaton med sidefjælle, ladstolper og låse,” fortæller Jakob Jensen.

Lavere vægt

”Det er et modulsystem med stor fleksibilitet foruden en række andre fordele,” fortsætter han. ”Vægten af opbygningen reduceres med 40-50 pct. i forhold til, hvad en traditionel opbygning vejer, så nyttelasten kan blive større. Hertil kommer styrke og større trafiksikkerhed, gennemtænkt ergonomi og et flot design. Fordi materialet er anodiseret aluminium, er opbygningen vedligeholdelsesfri. Endelig betyder en højere gensalgsværdi, at totaløkonomien er i orden.”

Kunderne til den nye produktgruppe er ifølge Jakob Jensen både forhandlere, som sælger en færdigopbygget bil, og slutbrugere, f.eks. håndværkere, der ønsker en ny opbygning på en eksisterende bil.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.046