Nyt pakkecenter indviet i Taulov
I går indviede Post Danmark et af Europas mest moderne pakkecentre i Taulov. Med sine 15.000 kvadratmeter erstatter det nye Taulov Pakkecenter fem tidligere pakkecentre i Odense, Herning, Århus, Ålborg og Fredericia, og dermed er al sortering af pakker vest for Storebælt nu samlet i Taulov.
Taulov Pakkecenter bliver arbejdsplads for cirka 250 medarbejdere, hvoraf de 140 er flyttet med fra de tidligere sorteringscentre.