23948sdkhjf

Ny formand for ITD

Direktør Mogens Therkelsen, der er medejer af transportvirksomheden H.P. Therkelsen i Padborg, blev på International Transport Danmarks generalforsamling enstemmigt valgt til ny formand for foreningen.

Mogens Therkelsen afløser Egon Sørensen, Hanstholm, der efter eget ønske ikke modtog genvalg. Egon Sørensen har været formand i ITD siden 1999.

Mogens Therkelsen har været medlem af ITD’s bestyrelse en årrække, og han besidder også i andre sammenhænge en lang række tillidsposter.

Mogens Therkelsen leder en af Danmarks største transportvirksomheder, H. P. Therkelsen i Padborg.

Det er første gang i foreningens historie, at far og søn har været formand for de danske eksportvognmænd. I årene 1969 – 1980 var Mogens Therkelsens far, H.P. Therkelsen nemlig formand for det daværende FDE.

Den hidtidige suppleant Christian Madsen fra firmaet S. Chr. Sørensen, Skodborg blev nyvalgt til bestyrelsen. Øvrige valg var genvalg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062