23948sdkhjf

Årets ITD-virksomhed kåret

IAT Kemi A/S, Esbjerg blev på ITD’s generalforsamling udnævnt til årets ITD-virksomhed 2004.

”IAT Kemi A/S er både historie og nutid,” sagde ITD's næstformand Mogens Therkelsen i sin motivering for udnævnelsen. IAT-navnet har rødder helt tilbage til 1931, da 15 eksportvognmænd i og omkring Esbjerg gik sammen om at danne International Autotransport, til daglig tale IAT.

Mogens Therkelsen fortsatte: ”IAT Kemi A/S har igennem årene evnet at satse på en niche, nemlig farligt gods transporter. Virksomheden har igennem alle årene videreudviklet produktpaletten og serviceniveauet med langvarige kunderelationer og partnerskaber som resultat. Fleksibilitet, kvalitet og sikkerhed er nøgleord i virksomheden, hvor man satser på at tilbyde kunderne totale logistikløsninger."

Først med ISO

IAT blev som det første transportselskab i Skandinavien certificeret i henhold til ISO 9001, og i 1995 bedømt i henhold til SQAS (den europæiske kemiske industris standard).

"Hos IAT er medarbejderne nøgleressourcer. Der er derfor formuleret en uddannelsespolitik, der gælder fra den enkelte medarbejders første dag i virksomheden. Politikken sikrer, at medarbejderne løbende uddannes og trænes, så de kan klare både dagens og morgendagens krav,” sagde Mogens Therkelsen.

Firmaets stifter Hans Christensen var fra 1983 til 1986 bestyrelsesmedlem i FDE og har igennem alle årene været en aktiv debattør og fortaler for transportens store samfundsmæssige betydning. Han var ligeledes foregangsmand i relation til et tættere samarbejde i branchen bl.a. som direktør i det oprindelige IAT.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078