23948sdkhjf

1 ud af 100 skylder det offentlige

1 procent af bus- og godsvognmænd har restancer til det offentlige, mens 97 procent ikke skylder noget. 2 procent af de undersøgte virksomheder er ophørt.

Det viser resultatet af Færdselsstyrelsens første stikprøvekontrol hos udvalgte bus- og godsvognmænd. Styrelsen havde udvalgt Vestsjællands Amt til stikprøvekontrollen i årets første kvartal.

Stikprøvekontrollerne vil fremover fokusere på forskellige forhold fra kvartal til kvartal. I første kvartal var der fokus på gæld til det offentlige. I andet kvartal kontrolleres, om kravet til egenkapital er opfyldt, og her foregår undersøgelsen i Sønderjyllands Amt.

Højst gæld på 100.000 kr.

Færdselsstyrelsen oplyser, at en tilladelse kan tilbagekaldes, hvis indehaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås et beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. eller derover. Der er således fastsat et loft for den tilladte restancestørrelse, der kan accepteres, før tilladelsen bliver tilbagekaldt.

I henhold til Vejtransportrådets beslutning bliver virksomheder med restancer over 100.000 kr. bedt om at indgå en restanceaftale med den offentlige myndighed om nedbringelsen af gælden.

Såfremt en sådan aftale ikke indgås eller efterfølgende ikke overholdes, tilbagekalder Færdselsstyrelsen virksomhedens tilladelser.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078