Kampvalg til DTL’s bestyrelse
Der bliver kampvalg til bestyrelsen på DTL’s generalforsamling 22. maj i Herning.
Fem kandidater stiller op til DTLs bestyrelsesvalg på generalforsamlingen 22. maj i Herning.
Ved opstillingsfristens udløb 15. marts var der opstillet fem kandidater til de fire bestyrelsespladser, der er på valg i år. De fem opstillede er:
DTLs formand Anker M. Jensen (genopstiller),
DTLs næstformand Jørgen Egeskov Jensen (genopstiller),
Karl Otto Kristensen (genopstiller),
Egon Sørensen (genopstiller),
Mogens Therkelsen (nyopstiller).
Ved fristens udløb var der ikke indkommet forslag fra medlemmerne til behandling på generalforsamlingen, oplyser DTL.