23948sdkhjf

Konkurs i Lemvig

Ved dekret af 08.03.2004 har Skifteretten i Lemvig taget Reinholdt Ottesen & Søn, Lemvig ApS, Lemvig under konkursbehandling efter en begæring modtaget den 04.03.2004. Kurator er advokat Christian Nielsen, Advokaterne Ret & Råd Vest, Lemvig.

Selskabet har i flere år kørt med underskud - i det seneste regnskabsår, 2002/2003 var der et minus på kr. 79.216. Men egenkapitalen var stadig positiv med godt 1,7 millioner kroner.

Mistede den største kunde

Imidlertid skriver ledelsen i beretningen i det seneste regnskab:

”Efter regnskabsårets afslutning har virksomhedens største kunde med virkning fra 1. november 2003 valgt at benytte et andet vognmandsfirma til at løse de transportopgaver, som Reinholdt Ottesen & Søn, Lemvig ApS hidtil har udført.

Som en konsekvens heraf arbejder ledelsen med at tilpasse vognparken til et væsentligt lavere aktivitetsniveau, ligesom der er gennemført handlinger, der væsentligt vil begrænse kapacitets-omkostningerne. Det er ledelsens forventning, at materielle anlægsaktiver kan realiseres med tab i begrænset omfang i forhold til bogført værdi.

Selskabets pengeinstitut har i hele forløbet stillet den nødvendige driftskredit til rådighed. Hvis det ikke lykkes at tilføre selskabet nye aktiviteter, forventer ledelsen efter en realisation af anlægsaktiverne, at indskudskapitalen stadig er til stede.”

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.605