23948sdkhjf

Direktør forlader DTL

Direktør Eno Hausner Andersen forlader 1. april 2004 Dansk Transport og Logistik efter ni års ansættelse, oplyser DTL.

Han har købt virksomheden SKS Kraner A/S, der med base i Viby S. beskæftiger 10 medarbejdere og sælger, opsætter, reparerer og servicerer kraner, primært til industri- og lagerproduktion.

”Efter en fantastisk spændende periode af mit liv i DTL har jeg fundet tiden moden til at prøve mig af i nye udfordringer. Gennem mit arbejde med selvstændige erhvervsdrivende har jeg fået interesse for at prøve at stå på egne ben, og jeg mener at have købt en virksomhed med et godt potentiale”, siger Eno Hausner Andersen, som er uddannet smed og ingeniør.

Økonomi- og personaledirektør

Det kommer ikke helt bag på DTLs ordførende direktør Michael Svane, at Eno Hausner Andersen, der senest har haft titel af økonomi- og personaledirektør, har valgt en ny udfordring, omend han beklager hans afgang.

”I samtlige ni år har vi arbejdet tæt sammen, og Eno Hausner Andersen har med sine administrative evner været en væsentlig forudsætning for den udvikling, som DTL har gennemgået. Jeg kan kun ønske ham held og lykke i tiden fremover.”

DTL s formand Anker M. Jensen siger, at Eno Hausner Andersen har været et stærkt bindeled til DTLs medlemmer. Ikke mindst til DTLs foreninger, som har nydt godt af hans vilje og evner til at komme ud og formidle og indsamle viden til og fra medlemmerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047