Nye tvangsruter for farligt gods
Fra 1. marts indføres nye tvangsruter for farligt gods transporter i københavnsområdet.
Det nye tvangsrutenet tager højde for de nye vejanlæg, der er kommet til siden 2000, ikke mindst Øresundsbroen og de nye motorveje på Amager, oplyser DTL.
Her er de nye ruter:
Amagermotorvejen (rute E20).
Øresundsmotorvejen (rute E20)
Nu er hele Frihavnen med - tidligere var det kun nord for og inklusive Dan-Link færgelejet.
Lagergårdsvej mellem Motorring 3 (rute E47/E55) og Lyngbyvej i Lokalgade Vest.
Udgået er Tuborg Boulevard/Tuborg Havn.
Det nye tvangsrutenet blev offentliggjort i går i en politibekendtgørelse fra de otte politikredse i Hovedstadsområdet. Tvangsruterne må kun forlades efter forudgående tilladelse fra den politikreds, hvor tvangsruten forlades.