23948sdkhjf

DTL: Ny container duer ikke

EU er på vej med standarder for en ny container, som DTL tvivler stærkt på, om der overhovedet er et marked for.

Den nye og lidt større EU-container kan ganske vist laste lidt flere euro-paller end de almindelige ISO-containere. Den kan også udmærket lastes på lastbiler og jernbanevogne, men problemet er, at den ikke passer til skibstransport.

Den er for stor til de lastceller, som er standard overalt på skibene. Rederierne er da også modstandere af den nye EU-container.

»Den rigtige løsning er naturligvis at indføre standarder for containere, der fremmer kombi-transporter mellem både landevej, bane og søvejen. Løsningen er derfor ikke at begynde at indføre særlige EU-standarder, som skibene ikke kan bruge, og som derfor ikke hænger sammen i en global transportverden,« siger DTLs vicedirektør Morten Lindbo.

Effektive kombi-transporter

DTL arbejder for en bredere løsning i EU for at fremme mere effektive kombi-transporter. Det fornuftige vil være at koble arbejdet med de nye containerstandarder sammen med en revision af det eksisterende direktiv om køretøjers vægt og dimensioner.

Her bør målet være at få skabt mulighed for at transportere containere på 25,25 meter modulvogntog over hele EU. Det blokererer det gældende direktiv for i dag, mener DTL.

Samtidig bør en revision af køretøjsdirektivet fjerne det forbud mod transport af 45 fods containere, som skal træde i kraft efter 2007, siger DTL.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063