Busser kasseres i stor stil
En stor del af de danske busser er ikke i god nok stand til, at Statens Bilinspektion vil lade dem køre på vejene.
2492 busser ud af i alt 14844 synede busser blev kasseret ved syn sidste år, og 5704 fik kun en betinget godkendelse. Under halvdelen slap altså fra mødet med synshallen uden påtale, idet 6648 blev godkendt, skriver Jydske Vestkysten.
De fleste af busserne blev ikke godkendt på grund af fejl ved bremserne, mens fejl ved el-anlæg, lygter og reflekser kommer ind på en andenplads.