Vi har modtaget følgende indlæg fra vognmand Aksel Aaskov, Tiset:

"Man hører overalt, at det er vognmanden i vores branche, der er overskurken.

Men skal der ikke altid to til at lave en aftale - det være en god eller en dårlig?

Lønmodtagerne slipper alt for let om ved at lave en kreativ lønaftale med arbejdsgiveren. De går bare til fagforeningen og synger en sang fra de varme lande, og bagefter farer fagforeningen på arbejdsgiveren med lønefterbetaling, osv.

Man kan jo sige nej tak

Det er også helt ok, hvis arbejdsgiveren er den eneste skyldige, men som før skrevet, skal der to til at lave en kreativ aftale. Man kan jo sige nej tak og lade et ord falde i sin brancheafdeling - i vores tilfælde SiD.

Men det behøves ikke, for SiD's forretningsgang belønner faktisk lønmodtageren. De kræver alle lønsedler, uanset om forholdet har stået på i årevis, og så stævner man arbejdsgiveren i stedet for at sige til lønmodtageren, at denne selv har været med til at indgå aftalen.

Fagbevægelsen må også yde

Efter den voldsomme debat om at få ryddet op i egne rækker er det ikke kun arbejdsgiverne, der skal tage fat og f.eks. ekskludere medlemmer. Det må også gælde lønmodtager-organisationerne. Hvis den udrensning skal have nogen effekt, skal der drastiske midler til.

Vi skal alle yde en indsats for at få rettet op på tingene, og det gælder også fagbevægelsen.

Lad os få sorteret lusene fra bukkene nu.

Det er ikke chauffører, der kører på lokumsaftaler, det er ratholdere og ikke andet. De er ikke værdige til den gamle og forhåbentlig endnu respektable titel som lastbilchauffør.

Venlig hilsen
Vogmand Aksel Aaskov, Tiset