Padborg-firma går ind i Tyskland
Efter 25 år hvor transporterne først og fremmest er gået til og fra Frankrig, har Spedition Christensen i Padborg 1. februar startet trafikker på Tyskland.
Til arbejdet med de nye Tysklands-transporter har Spedition Christensen ansat Poul Petersen og Gert Andersen, som begge kommer fra DFDS Transport i Horsens.
Frankrig er dog fortsat hovedmarkedet for Spedition Christensen, men man har også trafikker til Benelux-landene og det øvrige Skandinavien.